 |
|
Profeten Mohammeds ( ) grav i byen Madina, Saudi Arabien
|
|
|
Af Shaykh Syed Muhammad Ashraf
Al lovprisning tilkommer Allah, Verdnernes Herre, Den Nådige, Den Barmhjertige.
Åh Allah, send fred og velsignelser på Din elskede, Din profet og Din tjener, vores mester Muhammad og på hans familie og alle hans ledsagere.
”Sandelig, velsignede Allah de troende med en stor gave da Han sendte dem et Sendebud fra deres egne, der reciterede Hans vers for dem, rensede dem og lærte dem om Skriften og visdommen, og sandelig var de før dette i åbenlys vildfarelse”
(Al-‘Imran: 164).
INDHOLDSFORTEGNELSE
Oversætterens forord
For noget tid siden startede mine kære brødre i Islam og jeg en hjemmeside som vi kaldte Islamisk.dk. Som en del af hjemmesiden, oprettede vi et debatforum med det formål at forsøge at samle muslimer og skabe forbindelser på tværs af kulturer og nationaliteter. Hurtigt blev forummet et velbesøgt sted, hvor forskellige folk udtrykker alle mulige forskellige tanker og meninger. Men det gode ved forummet og hjemmesiden, bragte også en mere ukendt og uudforsket side af det muslimske folk frem: Nemlig alle de meget anderledes og fremmede tanker og uenigheder om selv nogle af de mest grundlæggende ting.
Der er mange ting om Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham), om hvilke man støder ind i begreber som shirk (polyteisme) og bid‘a (innovation), hvor én af tingene som det bliver sagt om, er noget der siden Islams begyndelse er blevet fejret af Ahl al-Islam (Islams folk), og det er fejring af ‘id milad an-nabi (Allahs fred og velsignelser være med ham) (Profetens fødsel), som nogle muslimer opfatter som bid‘a. Som muslimer, blev vi forundret over hvordan glæden over Profeten Muhammads (Allahs fred og velsignelser være med ham) ankomst til jorden, kunne være en bid‘a.
Det var vores ønske, at finde ud af sandheden om ‘id milad an-nabi, med udgangspunkt i Koranen og Hadith, og endvidere hvordan sahaba (Profetens ledsagere) og tabi‘un (ledsagernes efterfølgere) og as-salaf as-salihun (de tidligere retskafne generationer) fejrede ‘id milad an-nabi (Allahs fred og velsignelser være med ham).
For at finde ud af det, konsulterede vi med en ‘alim (lærd) der besidder overblik over de videnskaber der beskæftiger sig med Koranen og Hadith samt fortolkningen af disse, og bad om belysning på dette mas’ala (problem). Al-hamdu lillah, fandt vi Shaykh Abu ‘Ammar Syed Muhammad Ashraf, som vi opdagede var mere end kvalificeret til opgaven.
Efter noget tids hårdt arbejde og research, blev denne sandhed klar for os: At fejre ‘id milad an-nabi (Allahs fred og velsignelser være med ham) er på ingen måder forkert eller bid‘a. Denne research ønskede vi at præsentere for vore dansklæsende muslimske brødre og søstre, og vi er taknemmelige overfor Allah (Ophøjet er Han) at han gav os tawfik (inspiration) til at udføre dette arbejde.
Foruden en stor tak til Shaykh Syed Muhammad Ashraf, skylder jeg også stor tak til især Tariq og Faisal; de to brødre, uden hvem dette projekt aldrig var blevet til noget som helst, og hvis arbejde i dette er mindst ligeså stort som mit. Derudover, en stor tak til min kære i Islam ‘Abdullah Chami for oversættelse af Koranversene til dansk, og ikke mindst alle som har læst korrektur på teksten, må Allah belønne jer alle sammen.
Det er vores du‘a (bøn), at Allah (Ophøjet er Han) vil gøre dette stykke ydmyge stykke arbejde til en vejledning for folk og standse de forsøg der udføres for at ødelægge muslimers forhold til Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) ved at kalde så gode ting som fejring af mawlid an-nabi for bid‘a. Og vi beder for at vores kærlighed til Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham) bliver styrket og bliver mere kær for os end til alle andre, inklusive vore forældre og børn.
- Imran Munir Hussain
Dedikation
Dette arbejde vil vi gerne dedikere til Khataman Nabiyyin (Profeternes segl), Hadrat Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham), hvis komme afsluttede jahilliyya (uvidenhed) og gav menneskeheden respekt. Hans følgeskab gjorde folk til blandt Allahs (Ophøjet er Han) nære og elskede, og han er Allahs største velsignelse til hele universet. Vi præsenterer dette arbejde for vores og Allahs elskede, den bedste af alle Allahs skabninger, som en gave og hvis han accepterer dette er det en stor glæde for os, samt en stor belønning og velsignelse fra Allah.
Forfatteren
Abu ‘Ammar Shaykh Syed Muhammad Ashraf er en kendt og respekteret ‘alim (lærd), som i over ti år har undervist i islamiske studier på et af Pakistans mest eminente universiteter.
Udover kandidatgrader inden for islamiske studier, har Shaykh Ashraf også kandidatgrader i såvel arabisk som pakistansk (urdu) sprog og litteratur.
Han har speciale i Qur’an, Hadith og Fiqh og har derudover meget erfaring i at undervise inden for disse områder. Foruden dette har Shaykh Ashraf uddannelse inden for journalistik.
Shaykh Ashraf har et godt kendskab til og overblik over muslimernes såvel religiøse som sociale forhold og behov i Europa, specielt de skandinaviske lande, hvor han igennem de seneste mange år har tjent Islam, blandt andet som Imam i diverse masajid (moskeer) i Danmark, Finland og Norge. Han inviteres tit til konferencer og gæsteforelæser rundt omkring i de europæiske lande, og nyder stor anseelse for sin viden og ekspertise.
Blandt Shaykh Ashrafs tidligere udgivelser hører blandt andet bøgerne "Fortolkning af Islamisk Lov (Ijtihad)" (urdu) og "Konceptet af uddannelse for kvinder i Islam" (urdu), som er de mest kendte. Derudover har Shaykh Ashraf også stået bag en ordbog i finsk til urdu, som dog stadig er under samling. Han har også forfattet bøger på engelsk, blandt hvilke den populære "Forståelse af Islam" kan nævnes.
- Tariq Muhammad Amin
Introduktion
I vore dage møder man uafbrudt personer, som har travlt med at erklære fejringen af Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) milad (fødselsdag) som værende en dårlig gerning, og ligefrem forbudt. De påstår, at fejringen af milad er en ny handling i Islam, som ikke har noget grundlag i Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) Sunna (Sædvane, vejledning). Disse falske beskyldninger bærer intet sandt i sig, og det er i disse tider mere end blot nødvendigt at få sandheden om fejringen af milad, i lyset af Koranen og Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) Sunna, frem. Med denne ydmyge hensigt præsenteres følgende beviser for at fejringen af Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) milad er en tilladt og velset gerning.
Det er et faktum at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) er selve symbolet for Islam og det er ikke muligt at omtale Islam uden at nævne ham og hans Sunna. Allah (Ophøjet er Han) viste hele Universet sin store Nåde ved at sende sin habib (elskede) til os.
Hadrat Muhammad Mustafa (Allahs fred og velsignelser være med ham) er Allahs (Ophøjet er Han) sidste Sendebud, og kærlighed til ham er essentiel for at være muslim. I en hadith berettes:
Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: ”Ingen af jer vil være en (fuldkommen) rettroende, førend han elsker mig mere end han elsker sine børn, sine forældre og alle mennesker” (1).
I løbet af den seneste tid er visse folk blevet travlt optaget i forsøg på at jage kærlighed til Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) ud af muslimers hjerter. Og alle de handlinger som har at gøre med Profetens ære og ihukommelse (af ham), kalder de bid‘a og shirk og forsøger derved at standse muslimer fra at udføre disse handlinger. Allah (Ophøjet er Han) har derimod i Koranen erklæret at:
”Og Vi har ophøjet din dhikr (benævnelse, ihukommelse)” (al-Inshirah (94), vers 4).
Det er vigtigt for enhver muslim konstant at ihukomme Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham), ligesom der i kalima at-tayyiba, adhan, salat og overalt i Koranen med Allahs (Ophøjet er Han) benævnelse, også er Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) benævnelse.
I overensstemmelse med Allahs Sunna fejrer muslimer hvert år milad og i særdeleshed i rabbi al-awwal-måneden, og når hans milad kommer, bliver kærligheden til Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) ydermere styrket gennem fokus på ham. Og for at udtrykke glæde (samt lykke) bliver den 12. rabbi al-awwal fejret som en glædesdag.
Allah, enhver profet og sahaba har alle omtalt Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) komme. Og muslimer har opretholdt dette princip, og glæder sig ved milad. Der er dog nogle folk der ved at kalde det bid‘a forsøger at forhindre muslimer i at mindes om (ihukomme) Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham). Disse forsøg virker som en meget farlig sammensværgelse imod muslimers forbindelse (kærlighed) til Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham).
I denne tekst er det blevet bevist at fejringen af ‘id milad an-nabi (Allahs fred og velsignelser være med ham) i lyset af Koranen og Hadith, ikke blot er en tilladt, men en mustahabb (opfordret) ‘amal (handling).
Majalis al-milad (milad forsamlinger) er hverken imod Sunna, og ej heller bliver der udført haram handlinger i dem, men det er derimod et godt middel til at udtrykke glæde for den store velsignelse som Allah (Ophøjet er Han) har skænket os. Og dette er i Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) fodspor, eftersom at det er hans Sunna at faste på den dag hvor Allah (Ophøjet er Han) nedsendte ham som en stor velsignelse for alle.
Vi appellerer til de der benægter gyldigheden af milad; Allahs elskedes ankomst er en stor velsignelse, så lad os hvert år, når tiden kommer, i fællesskab takke Allah (Ophøjet er Han) for denne store velsignelse. Lad os hæve lyden af tasbih wa takbir samt salat wa salam, og udtrykke glæde af enhver slags, inden for Shari‘as rammer. Lad os samle folk, og berette og informere folk om Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) Sira (liv) og Sunna, for derved at forøge kærlighed til Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) i folks hjerter.
Dette er sandelig hvad der bør gøres, frem for at man forhindrer og skræmmer folk fra at ihukomme Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham), ved at erklære det for en dårlig bid‘a og dermed skabe afstand til Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham).
Må Allah (Ophøjet er Han) indgyde kærlighed til Sit Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) i os, samt skænke os viljen til at følge hans lære og vejledning (Amin).
Profeten Muhammads (Allahs fred og velsignelser være med ham) velsignede fødsel
Hadrat Muhammad Mustafa (Allahs fred og velsignelser være med ham) blev ifølge månekalenderen født ved daggry, mandag d. 12. rabbi al-awwal, som svarer til ca. d. 20. august, 570 e.kr. (2).
Hans far hed ‘Abdullah bin ‘Abd al-Muttalib og hans mor hed Amina bint Wahb, og han var fra Quraish-slægten. Tæt ved al-Ka’ba (Kabaen) i den hellige by Makka, ved siden af bakken Marwa, var det velsignede hjem, hvor han blev født. I forskellige Sira-værker står at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) blev født i ‘am al-fil (3), 50 dage efter begivenheden som året er opkaldt efter.
K’ab Ahbar, en meget stor ‘alim (lærd) af Tawra (4), siger at han i Tawra læste at (5).
I mange andre lignende riwayat (beretninger) finder man informationen at Ahl al-kitab (6) var blevet lært tegn for Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) komme. I venten på ham, havde mange lærde fra blandt jøder og kristne bosat sig i Makka, og de brugte ham som wasila (middel) i deres bønner og opnåede fath (sejr) i deres kampe og slag, som det er berettet i Koranen:
”Og om end de førhen bad om sejr over de andre vantro, benægtede de hvad de genkendte da det kom til dem, så må Allahs forbandelse hvile over de vantro” (al-Baqara (2), vers 89).
Fra dette ses at Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) milad (fødsel) blev nævnt før hans ankomst. Fra dette vers kan også bevises at efter Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) milad, benægtede de folk ham, der før opnåede sejre ved hans navn, da han senere blev sendt til dem.
Kendetegnet for en mu’min (rettroende) er at være glad for Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) komme samt at udtrykke sin glæde og kærlighed for ham, og dette er hvad man kalder ‘id milad an-nabi (Allahs fred og velsignelser være med ham), som enhver profet og enhver profets folk lige siden Adam (Fred være med ham) og selv Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham) og hans sahaba (ledsagere) og alle mu’minun (rettroende) der elsker Profeten, har fejret og vil fejre helt frem til youm al-Qiyama (Dommedagen).
Efter dette vil vi diskutere indholdet af milad, samt tilladelsen til at fejre milad ud fra Koranen og Sunna samt as-Salaf as-salihuns (7) udtalelser.
Definition af ‘id
Den bogstavelige betydning af ordet ‘id er en dag der kommer igen og igen. Foruden dette bliver ordet ‘id brugt som betegnelse for enhver glædesdag, som det står i Koranen, hvor ‘Isa ibn Maryam (Fred være med ham) siger:
”Åh Allah, vor Herre! Send til os et bord (med mad) fra himlen så der må være for os – for de første af os og for de sidste af os – en ‘id og et tegn fra Dig…” (al-Ma’ida (5), vers 114) (8).
Dette beviser, at det er tilladt at udtrykke glæde på en dag hvor vi har modtaget en stor velsignelse og belønning fra Allah (Ophøjet er Han). Det er således tilladt, at kalde en sådan dag for ‘id, og fejre denne dag, når den kommer igen. Eksempelvis afslutningen af ramadan-måneden, hvor vi fik en glædesdag og kaldte den for ‘id. På samme måde blev dagen hvor profeten Isma‘il (Fred være med ham) reddet af Allah (Ophøjet er Han) fra at blive ofret ved at blive erstattet med et lam, til ‘id. Om fredagen blev Adam (Fred være med ham) skabt og den dag blev til en ‘id. Hvad så med den dag, hvor selv Adams (Fred være med ham) og hele menneskehedens Imam (leder) blev født; hvorfor skulle denne dag så ikke også være en ‘id?
Definition af ‘id milad an-nabi (Allahs fred og velsignelser være med ham)
Fejringen af Profeten Muhammads (Allahs fred og velsignelser være med ham) ankomst til jorden bør ske på alle dage hele året rundt, men særligt i rabbi al-awwal-måneden. Kærlighed til Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham) er en væsentlig del af Islam, som det er berettet i en autentisk hadith:
Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: ”Ingen af jer vil være en (fuldkommen) rettroende, førend han elsker mig mere end han elsker sine børn, sine forældre og alle mennesker” (9).
Fejringen af ‘id milad an-nabi (Allahs fred og velsignelser være med ham) består i at berette om Profeten Muhammads komme til jorden, om hans Sira (liv), og om at give sadaqat (almisser) som udtryk for glæde, at recitere lovprisninger og udtrykke glæde, samt at udsmykke sit hjem som udtryk for kærlighed til Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham).
‘Id milad an-nabi (Allahs fred og velsignelser være med ham) er en urfi ‘id, dvs. den er ikke fastsat i Shari‘a, men det er en glædesdag for det muslimske Umma (folk) og derfor er det ikke en ‘id på samme måde som de andre to af Shari‘a fastsatte ‘idayn, men de andre to fik vi netop på grund af Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham).
I lyset af Koranen
Profeten ‘Isa (Fred være med ham) har nævnt sin fødsel i Koranen på følgende måde:
”Og må salam (fred) være på mig, den dag jeg blev født, den dag jeg dør, og den dag jeg genopstår” (Maryam (19), vers 33).
At nævne sin fødsel, som Profeten ‘Isa (Fred være med ham) gjorde, er faktisk ikke andet end milad.
Før menneskets skabelse samlede Allah alle profeternes arwah (sjæle) og fortalte dem om Profeten Muhammads (Allahs fred og velsignelser være med ham) fødsel og komme, som det står i Koranen:
”Og (husk) da Allah modtog et løfte fra profeterne og sagde: ’Hvad Jeg end har skænket jer af Skrift eller hikma (visdom), og der så kommer et Sendebud (Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham)) til jer, som bekræfter hvad der er hos jer; så skal I tro på ham og hjælpe ham.’ (Allah) sagde: ’Tager I imod dette og påtager jer denne forpligtelse overfor Mig?’ (Profeterne) sagde: ’Vi tager imod det.’ (Allah) sagde: ’Så bevidn (dette); og Jeg er med jer blandt vidnerne (til dette)’” (Al-‘Imran (3), 81).
Fra dette vers kan udledes at Allah (Ophøjet er Han) kaldte profeternes forsamling og nævnte for dem Profeten Muhammads (Allahs fred og velsignelser være med ham) milad og modtog et løfte fra profeterne. Således er det at nævne og fortælle om Profeten Muhammads (Allahs fred og velsignelser være med ham) milad Allahs (Ophøjet er Han) Sunna.
Det er endvidere befalet i Koranen at fortælle om og forkynde Allahs velsignelser:
”Og forkynd din Herres velsignelser” (ad-Duha (93), vers 11).
Og Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) ankomst til jorden er den største velsignelse og belønning, hvilket betyder at man bør forkynde og erindre Profetens komme til jorden:
”Sig til dem (Oh Profet) ”(Alt dette sker) ved Allahs gavmildhed og nåde”. Lad dem da fryde sig derover. Dette er bedre end hvad de hober sammen (af rigdom)” (Yunus (10), vers 58).
Allah (Ophøjet er Han) har befalet mennesket at glæde sig over Allahs velsignelser og gaver. Og Allah har sendt Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham) som en velsignelse til alle skabninger, som det står i Koranen:
”Og Allah har ikke sendt dig som andet end en nåde for verdnerne” (al-Anbiya (21), vers 107).
Således er det at glæde sig over Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) komme til jorden, en befaling fra Allah (Ophøjet er Han). Og dette er hvad man kalder ‘id milad an-nabi (Allahs fred og velsignelser være med ham).
Ud over disse, er der stadig mange andre ayat (vers) i Koranen, hvor Profeten Muhammads (Allahs fred og velsignelser være med ham) fødsel og komme til jorden er nævnt.
I lyset af Hadith
Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham) udtrykte taknemmelighed overfor Allah (Ophøjet er Han), ved blandt andet at faste om mandagen:
Abu Qatada al-Ansari beretter at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) blev spurgt om fasten om mandagen, hvortil han svarede: ”Det er dagen hvor jeg blev født og dagen hvor jeg modtog åbenbaringen” (10).
I denne Hadith er det klart, at Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham) i glæde over sin milad, og for at takke Allah for denne velsignelse, fastede. Således, er det at takke Allah (Ophøjet er Han) på youm al-milad (dagen for milad) Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) Sunna. Det er muslimernes sædvane at de på ikke blot d. 12., men i hele rabbi al-awwal-måneden glæder sig, giver almisser og i forsamlinger taler om Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) komme til jorden.
I Koranen står der at:
”Denne dag har Jeg fuldendt for jer jeres religion og skænket jer Min (fuldkomne) velsignelse, og Jeg har valgt Islam som en religion for jer” (al-Ma’ida (5), vers 3).
Følgende hadith er berettet om dette vers, af Tariq bin Shihab (Allah være tilfreds med ham):
En jøde kom til ‘Umar og sagde, ”Oh amir ul-Mu’minin, der er et vers i jeres Bog, som I reciterer. Var dette vers blevet åbenbaret til os (jøderne), ville vi have taget dagen (for dens åbenbaring) som en ‘id (glædesdag).” Derpå sagde ‘Umar: ”Hvilket vers mener du?” Han svarede: ”Denne dag har Jeg fuldendt for jer jeres religion og skænket jer Min (fuldkomne) velsignelse, og Jeg har valgt Islam som en religion for jer. (5:3).” ‘Umar sagde: ”Jeg kender dagen hvor den blev åbenbaret og (også) stedet hvor den blev åbenbaret. Den blev åbenbaret til Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelesr være med ham) i ‘Arafat på (en) fredag” (11).
Ibn ‘Abbas (Allah være tilfreds med ham) har berettet en lignende beretning, hvor en jøde spurgte ham, og han svarede,
”Den dag hvor dette vers blev åbenbaret, var der to ‘idayn (Jumu‘a og youm al-Arafat)” (12).
Fra dette kan man udlede, at det er sahabas måde at kalde en velsignelsesdag for ‘id og udvise glæde på en sådan dag. Ellers ville Ibn ‘Abbas (Allah være tilfreds med ham) have givet jøden et klart svar og have sagt at det er bid‘a at mindes om en glædesdag.
Fra dette kan også forstås, at det er tilladt at erklære dagen for Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) komme til jorden for ‘id, fordi han er den største af alle Allahs (Ophøjet er Han) velsignelser.
Det er også værd at nævne, at i Hadith-samlingen fra Sihah sitta (De seks autoritative samlinger), navnlig Jami‘ at-Tirmidhi, er et helt kapitel opkaldt efter milad.
Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) milad hos sahaba
Hassan bin Thabit (Allah være tilfreds med ham), nævner Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) milad med følgende ord:
Og mit øje har aldrig set nogen så smuk som dig
Og ingen moder har nogensinde født en så smuk som dig
Du er blevet født uden den mindste fejl
Det er som at Allah skabte dig som du selv ville
Disse vers, hvori Profetens milad benævnes, læste Hassan bin Thabit (Allah være tilfreds med ham) i en forsamling af sahaba (ledsagere) foran Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham).
‘Id milad an-nabi (Allahs fred og velsignelser være med ham) ifølge as-Salaf as-salihun
‘Allama Jalal ad-Din as-Suyuti (shafi‘i) skriver, at ‘Allama ibn Hajar al-Makki skrev om fejringen af milad, at det er en god ‘amal (handling) og grundlaget for (og lovligheden af) den som blev klar for ham er, beretningen fra al-Bukhari og Muslim:
Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) kom til Madina og så jøderne faste på yawm ‘Ashura. Han (Allahs fred og velsignelser være med ham) spurgte om grunden og de svarede: ”Det er en god dag, den dag på hvilken Allah reddede Bani Israil fra deres fjende. Så, Musa (Fred være med ham) fastede på denne dag.” Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: ”Vi står nærmere Musa (Fred være med ham) end jer.” Og Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) fastede på denne dag og beordrede (muslimerne) at faste (på denne dag) (13).
Fra denne Hadith kan det udledes, at den dag hvorpå Allah har åbenbaret en særlig velsignelse, i sandhed er en særlig dag. Og når denne dag så end kommer om året, bør man takke Allah (Ophøjet er Han) på en særlig måde.
Og hvilken dag er en større velsignelse end den dag, hvor Allah nedsendte Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham), som Allah i Koranen kalder Rahmatallil ‘alamin (velsignelse for verdnerne)? Derfor er der en god grund til at fejre hans milad og takke Allah (Ophøjet er Han) ved at udtrykke glæde. Det er derfor mustahabb (opfordret) at vi i dagene omkring milad i majalis (forsamlinger) mindes Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham), bespiser de fattige og gør mere ud af tilbedelsen af Allah for på denne måde at udtrykke glæde og taknemmelighed (14).
‘Allama Ahmad Qastalani priste fejringen af milad an-nabi (Allahs fred og velsignelser være med ham) ved at skrive: ”Må Allah velsigne den person som gjorde milad-månedens nætter til ‘id” (15).
‘Allama Muhammad bin Abd al-Baqi’ Zurqani (maliki), skriver endvidere:
”Meningen med det Allama Qastalani siger om dette, er at hvis hensigten med at fejre ‘id milad an-nabi (Allahs fred og velsignelser være med ham) er god (religiøs), så er det en god handling – ellers ikke. Og hvis der i dette indtræffer sager der er imod Shari‘a, så er det forkert” (16).
Mulla ‘Ali al-Qari (hanafi) fastslår, at der er mange beviser for milads tilladelse fra Koranen, Hadith samt ‘amal as-sahaba (ledsagernes handlinger). Han angiver 20 beviser for tilladelsen til at fejre milad, og herunder gengives nogle af dem:
1: At glæde sig over Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham) er vigtigt ud fra følgende Koranvers:
”Sig til dem (Oh Profet) ’(Alt dette sker) ved Allahs gavmildhed og nåde”. Lad dem da fryde sig derover’” (Yunus (10), vers 58).
Allah (Ophøjet er Han) har befalet at man glæder sig over Allahs velsignelser, og Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham) er Allahs største velsignelse, hvilket Allah (Ophøjet er Han) tilkendegiver et andet sted i Koranen:
”Og Allah har ikke sendt dig som andet end en nåde for verdnerne” (al-Anbiya (21), vers 107).
2: Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) ærede dagen for sin milad, og takkede Allah (Ophøjet er Han) for sit komme til jorden, som det er nævnt i flere forskellige ahadith samlinger:
Abu Qatada al-Ansari beretter at Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) blev spurgt om fasten om mandagen, hvortil han svarede: ”Det er dagen hvor jeg blev født og dagen hvor jeg modtog åbenbaringen” (17).
Om end måden at ære og fejre milad på er lidt anderledes end tidligere, er essensen samt formålet med fejringen stadig den samme.
3: At fejre en dag hvor en særlig religiøs begivenhed finder sted, har Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) selv udført og således er princippet med at ære og fejre sådanne dage fastlagt, som da Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) selv fastede på youm ‘Ashura (10. muharram), og befalede også andre at gøre det.
4: Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) plejede også selv at nævne sin milad, som det er optegnet i kutub al-ahadith (hadith bøger) at han sagde:
”Jeg er min forfader Ibrahims (Fred være med ham) du‘a (bøn) og ‘Isas (Fred være med ham) glædelige varsel.”
5: Allah (Ophøjet er Han) befaler i Koranen:
”Allah fortæller dig om alt det fra beretningerne om profeterne hvormed Allah styrker dit hjerte” (Hud (11), vers 120).
Dette viser at omtale af Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) og alle de andre profeter styrker iman (tro) og således er majalis (forsamlinger) af milad styrkende for ens iman.
6: Hvis noget bygger på et asl (grundlag) som kan tilbagevises til Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) eller sahaba, så vil en sådan handling altid være tilladt, selvom måden bliver lidt anderledes og essensen vedligeholdes. Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) fremhævede denne dag ved at tilbede (faste), og derfor er enhver tilbedelse for at fremhæve denne dag ligeledes acceptabel og tilladt. Selv hvis vi ændrer formen, er essensen bibeholdt.
7: Hvis man betragter alt det som ikke blev gjort eller eksisterede i Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) som værende haram, så var Abu Bakr as-Siddiq og ‘Umars (Allah være tilfreds med dem) samling af Koranen i en bogform ligesådan; salat at-tarawih som startet af ‘Umar (Allah være tilfreds med ham) i ramadan-måneden ligeledes, og alle de kundskaber der hjælper os til at forstå Koranen ville være haram, da disse ikke eksisterede i sahabas tid.
8:
Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: ”Den, der indfører en god fornyelse i Islam får belønning for den og belønning for dem som udøver den efter ham uden at noget af deres belønning formindskes…” (18) (19).
‘Allama Abd ar-Rahman bin Abd Allah Suhayli skriver:
”Iblis (Satan) har i sit liv skreget fire gange: Første gang da han blev forbandet. Anden gang da han blev bortvist. Tredje gang da Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) blev født. Og fjerde gang, da surat al-Fatiha blev åbenbaret” (20).
Fra dette er det klart, at den mest ulykkelige over Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) milad samt omtale af den, er Iblis (Satan).
Ahl al-Islam (Islams folk) har aldrig gjort ‘id milad an-nabi (Allahs fred og velsignelser være med ham) til en (obligatorisk) del af religion, siden den skal kaldes bid‘a. Denne er blot en glædesdag hvor muslimer udtrykker deres glæde over den største af alle Allahs velsignelser.
‘Allama ibn ‘Abidin Shami (hanafi) skriver, at forsamlinger om Allahs Sendebuds (Allahs fred og velsignelser være med ham) milad er en meget stor ‘ibada (tilbedelse), da der i forsamlinger om milad bliver sendt masser af salat wa salam på Allahs Sendebud.
Allahs (Ophøjet er Han) og Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) dhikr bliver udført og ved hjælp af dette styrker muslimer deres kærlighed samt forbindelse til Allahs Sendebud.
Endvidere nævner Ibn ‘Abidin at ‘Allama Halabi i sin bog om Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) Sira (liv) har skrevet om ‘Allama ibn Hajar al-Haythami al-Makki og ‘Allama Qastalani, der i deres bøger, hhv. Mawlid og Mawahib har skrevet at mange af de største ærværdige personligheder blandt de islamiske ‘ulama (lærde), siger at den person der fejrer milad opnår hurtigt succes i sine foretagender.
Altså, den person som i sin kærlighed til Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) er sand, bør udtrykke glæde i måneden for milad an-nabi, og arrangere majalis (forsamlinger) for fejringen af Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) fødsel, hvori hans (Allahs fred og velsignelser være med ham) udtalelser fra sande Hadith bliver berettet. Det er et håb, at Allah (Ophøjet er Han) vil velsigne en sådan person, og lade ham træde ind i de retskafnes rækker. Og den person som opnår (sand) kærlighed til Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham); hans krop vil ikke blive ødelagt og på Dommedagen vil den person, der elsker Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) opnå hans Shafa‘ (forbøn).
Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) har sagt: ”Man samles (på Dommedag) med hvem man elsker.”
Endvidere, gør Ibn ‘Abidin du‘a for enhver der gør milad månedens nætter til ‘id, og skriver også at hvis man i disse nætter blot sender rigtig meget salat wa salam på Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham), vil det også være nok (21).
Shaykh Imdadullah Muhajir al-Makki skriver:
”Og min måde er at jeg deltager i majlis al-mawlid an-nabawi, og endda arrangerer dem hvert år med den tro at der er baraka i det” (22).
Endvidere beretter Shaykh Imdadullah at mawlid sharif blev fejret af alle Ahl al-Haramayn (dvs. beboerne i de to hellige byer) i hans tid (lidt over 100 år siden), og at det for ham var bevis nok. Og hvordan kan omtale af Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) være forkert? Der må dog ikke finde noget sted som modsiger lovgivningen (khilaf ash-shari‘a). Og når en retskaffen muslim kommer, står folk op af respekt for ham, hvad galt er der så i at nogen står op når Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) nævnes? (23).
Shaykh Ashraf ‘Ali Thanwi skriver at det er meget uretfærdigt at kalde milad an-nabi (Allahs fred og velsignelser være med ham) for en dårlig bid‘a og at hade dem der fejrer milad sharif; dette er i sandhed meget dårligt (24).
Imam Abu Shama, som var lærer for Imam an-Nawawi (shafi‘i), beskriver den årlige fejring af milad som en rigtig god handling der blev udført i hans tid hvor folk giver almisser for at udtrykke glæde, udsmykker deres hjem og område. Endvidere, skriver Abu Shama at ved at udføre disse handlinger, udtrykker folk kærlighed til Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) og udtrykker glæde over hans ankomst. Allah (Ophøjet er Han) har sendt sit Sendebud som Rahmatallil ‘alamin og dette er en stor velsignelse og belønning fra Allah og for at takke Allah for dette udtrykker muslimer glæde (25).
Hafiz ibn Hajar al-‘Asqalani (shafi‘i) svarede på et spørgsmål ved at sige at beviset for tilladelsen til at fejre ‘id milad an-nabi (Allahs fred og velsignelser være med ham) er følgende hadith fra Sahih al-Bukhari:
Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) kom til Madina og så jøderne faste på yawm ‘Ashura. Han (Allahs fred og velsignelser være med ham) spurgte om grunden og de svarede: ”Det er en god dag, den dag på hvilken Allah reddede Bani Israil fra deres fjende. Så, Musa (Fred være med ham) fastede på denne dag.” Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: ”Vi står nærmere Musa (Fred være med ham) end jer.” Og Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) fastede på denne dag og beordrede (muslimerne) at faste (på denne dag) (26).
Fra denne hadith kan man også udlede at når et folkeslag er blevet velsignet med en særlig dag hvor en særlig velsignelse er blevet givet dem, at de bør takke Allah (Ophøjet er Han) på denne dag – og hvilken velsignelse er en større velsignelse end Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham) og hans ankomst til jorden?
Allama ibn Hajar al-Haytami al-Makki, skriver at på dagen af milad an-nabi (Allahs fred og velsignelser være med ham), bør man recitere Koranen, udføre velgørende handlinger og mindes Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) Sira samt recitere madih om Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham). Og enhver tilladt ‘amal (handling) bør udøves, ud fra hvilken en muslims glæde bliver udtrykt.
Princippet med fejringen af milad er altså tilstedeværende, om end hver tid og sted har sine egne måder at udtrykke glæde og lykke på, og disse skal naturligvis være inden for Shari‘a. Noget forbudt bliver ikke tilladt på denne dag; der er blot et større fokus på godhed og lykke i disse velsignede dage.
Konklusion
Ahl al-Islam har altid anset fejringen af milad som noget der stemmer overens med religionen, siden de handlinger der udøves i den alle falder inden for de tilladte rammer. Dette er sandelig en glædesdag hvor muslimer udtrykker deres glæde over Allahs største velsignelse i dette liv.
Konklusionen af alle disse beviser er at fejringen af ‘id milad un-nabi (Allahs fred og velsignelser være med ham) over denne ophøjede velsignelses komme fra Allah (Ophøjet er Han), er en måde at glæde og takke Allah for velsignelsen på. Derudover, er det en god måde at styrke folkets tilknytning til Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham) på.
Profeten Muhammads (Allahs fred og velsignelser være med ham) mirakler er flere og vægtigere end alle andre profeters, og derfor var der fare for at han også ville blive kaldt gud eller guds søn, som de tidligere folk netop havde gjort om deres profeter. En fordel ved at fejre dagen for hans fødsel, er at denne fare for at guddommeliggøre ham formindskes, netop fordi vi viser omverdenen at vores Profet blev født; og guder bliver ikke født. Så, ved at fejre ‘id milad an-nabi (Allahs fred og velsignelser være med ham), udryddes al grundlag for shirk for altid.
I Koranen eller Hadith er der ingen liste over handlinger som vil blive udøvet til youm al-Qiyama (Dommedagen), men der er derimod ‘usul (principper) og grundlag for de lovlige og tilladte ‘amal (handlinger).
Hadhrat ‘Isas (Fred være med ham) ‘amal (fra surat al-Ma’ida), og Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) ‘amal omkring fejringen af youm ‘Ashura (10. muharram), ‘Umar (Allah være tilfreds med ham) og diverse sahabas opfattelse af youm al-Arafat som værende en ‘id dag, er blevet til et princip; at det er tilladt at gøre en dag hvor man har fået en velsignelse fra Allah til en ‘id (glædesdag). Og på grundlag af dette, og ud fra princippet om Qiyas, er det at fejre Allahs Sendebuds (Allahs fred og velsignelser være med ham) fødselsdag, tilladt – og vil forblive tilladt, helt til Dommedagen.
Blot fordi vi i nutiden søger at gøre det lidt anderledes, for på den måde at styrke vores forhold til Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham), betyder det ikke at det bliver forkert, da handlingerne skal være halal og tilladte ifølge Shari‘a, eksempelvis nashid, siyam, nawafil, salat wa salam og fokus på Profetens Sira, samt at fortælle andre om ham. Alle disse handlinger er legitime og tilladte i Islam.
Ligesom de andre to ‘idayn er blevet gjort til ”fester”, hvor mange makruh og haram handlinger finder sted – således må det aldrig blive. Men hvorfor siger ingen at disse skal blive forbudte da nogle mennesker synder i dem?
Ligeledes, hvis der nogle steder sker nogle forkerte ting i majalis af milad, så betyder det ikke at man skal kalde selve konceptet med ‘id milad an-nabi (Allahs fred og velsignelser være med ham) for forkert.
Hvad angår fejringen af milad, er det ikke sådan at det kun er tilladt på én fikseret dag, og derudover forkert; det er derimod opfordret at glæde sig på alle tider af året, men i særdeleshed i rabbi al-awwal-måneden.
Ligesom før hans ankomst, afholdte alle profeter majalis (forsamlinger) om hans fødsel og hans komme, og dette er nævnt i Koranen og Hadith og i de forrige bøger. På samme måde, vil forsamlinger af milad finde sted helt til Dommedagen, insha’Allah. Og ligesom satanerne blev bekymrede ved hans fødsel, ligeledes vil Shaytan (Satan) og hans ledsagere blive jaloux over hans dhikr. Og for at standse disse forsamlinger, vil de gøre hvad som helst, og vil ligesom deres forgængere blive ydmyget.
Og Allah (Ophøjet er Han) ved bedst.
Noter
(1) Sahih al-Bukhari og Sahih Muslim.
(2) As-Sirat an-Nabawiyya (bind 1, side 171) af Ibn Hisham, ‘Ilam an-Nabuwwa (side 192) af ‘Ali bin Muhammad al-Mawardi, Muhammad ar-Rasulullah (bind 1, side 102) af Muhammad as-Sadiq Ibrahim ‘Urjun, Al-Wafa’ (side 90) af Ibn al-Qayyim og Sirat Ibn Kathir (bind 1, side 199) af Ibn Kathir.
(3) ‘Am al-fil: Året hvor kongen af Yemen, Abraha kom imod Makka med de beskidte hensigter at angribe og ødelægge Kabaen. Dette er nævnt i Koranens Surat al-Fil (105). I Saudi Arabien kaldtes dette år for ‘am al-fil (elefantens år).
(4) Tawra: Den Guddommelige bog åbenbaret til Profeten Musa (Fred være med ham), kendt på dansk som De fem Mosebøger, som udgør en del af Det gamle testamente. Ifølge Islam er Tawra gennem tiden blevet forvansket og ændret; muslimer anerkender dens oprindelige eksistens, men følger den ikke da dens indhold er blevet ændret gennem tiden.
(5) As-Sirat an-Nabawiyya (bind 1, side 48) af Ahmad bin Zaini Dahlan.
(6) Ahl al-kitab: Egentlig ”Skriftens folk”, bruges i islamisk terminologi til at betegne jøder og kristne.
(7) As-Salaf as-salihun: Egentlig ”De retskafne forgængere”, betegnelsen bruges for de anerkendte og autoritative lærde siden Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) tid, herunder især fra de første tre generationer af muslimer.
(8) Al-Mufradat (side 352 (udg. i Iran)) af Allama Gharib Isfahani (d. 502 h).
(9) Sahih al-Bukhari og Sahih Muslim.
(10) Sahih Muslim, kitab as-siyam.
(11) Sahih Muslim og Sahih al-Bukhari.
(12) Jami‘ at-Tirmidhi (side 433 (udgivet i Karachi))
(13) Sahih al-Bukhari, kitab as-sawm.
(14) Husn al-Maqsid fi ‘amalil mawlid (bind 1, side 196) af ‘Allama Jalal ad-Din as-Suyuti (shafi‘i) (d. 911 h).
(15) Al-Mawahib al-Laddunniya (bind 1, side 27 (udgivet i Beirut)), af ‘Allama Ahmad Qastalani (d. 923 h).
(16) Sharh al-Muwahib al-Laddunniya (bind 1, side 140 (udgivet i Beirut)) af ‘Allama Muhammad bin Abd al-Baqi’ Zurqani (maliki) (d. 1122 h).
(17) Sahih Muslim, kitab as-siyam.
(18) Sahih Muslim, kitab az-zakat.
(19) Al-Madr ar-Radi’ fi al-Mawlid an-Nabawi (side 9-17 (udgivet i Madina, 1400 h)) af Mulla ‘Ali al-Qari (d. 1014 h).
(20) Rawd al-anaf (bind 1, side 181) af ‘Allama Abdur-Rahman bin ‘Abd Allah Sohaily (d. 581 h).
(21) Sharh al-Mawlid li ibn Hajar (bind 3, side 340 (udgivet i Egypten)) af ‘Allama Ibn ‘Abidin Shami (hanafi) (d. 1252 h).
(22) Faisala haft mas’ala (side 5) af Shaykh Imdadullah Muhajir al-Makki (d. 1317 h).
(23) Shamaime imdadiya (side 47 og 68) af Shaykh Imdadullah Muhajir al-Makki (d. 1317 h).
(24) Imdad al-Mushtaq (side 88) af Shaykh Ashraf ’Ali Thanwi (d. 1364).
(25) Al-Sirat al-Halabiyya (bind 1, side 80) af Imam Abu Shama.
(26) Sahih al-Bukhari, kitab as-sawm.
Kilde: Dansk oversættelse © Islamisk.dk / Imran M. Hussain 2004
- Af Shaykh Syed Muhammad Ashraf
|
